Forside * Nyheder

Usædvanligt stille om HBO Nordic


 


HBOs danske lancering er blevet forsinket, og der er usædvanligt stille om deres streaming-tjeneste lige nu.


Der er usædvanligt stille omkring HBO lige nu, i forhold til at de burde være ved at klargøre en dansk lancering. Ingen invitation til launch-event endnu, ingen buzz om mulige datoer for den danske lancering.


Forleden dag indrømmede HBO overfor Reuters at de er forsinket i Norden (Danmark, Sverige, Norge og Finland).


“Lanceringen af HBOs nordiske netværk og streaming-service er længe ventet og vil borge for HBOs ry for kvalitet,” fortæller HBO Nordic topboss Hervé Payan i en erklæring til Reuters, og fortsætter:


“At lanceringen er blevet en smule forsinket skyldes ikke én bestemt årsag, men blot vores ønske om at imødekomme alle forventninger. Dette har vi også meldt ud til dem der afventer HBO Nordic, og vi er blevet mødt med en entusiastisk respons.”


Udmeldingen ovenfor kom efter at HBO Nordic d. 22. oktober, på Facebook og på Twitter, lovede ventende kunder en måneds gratis abonnement, som tak for at de ventede.


I den udmelding talte HBO om “et par uger” til lancering, men det er så her at den nuværende stilhed ikke er gode tegn. Der mangler flere livstegn, i forhold til at de skulle være meget tæt på lancering nu, og det tyder på yderligere forsinkelser.


Mon HBO når det inden jul?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.