Da jeg for år tilbage spenderede timer på Guitar Hero, ønskede jeg at man en dag kunne stå med en rigtig guitar og rent faktisk lære at spille guitar. Med Rocksmith loves der, at jeg endelig kan få min drøm opfyldt.
Rocksmith er langt fra som Guitar Hero og søger du lidt underholdning til en aften med gutterne, skal nok kigge andet steds. Du kan ikke bare sætte din guitar (eller bas) til og så jamme derudaf. I hvert fald ikke hvis man som undertegnede aldrig har spillet guitar. Det kræver en del øvelse før du får noget rigtig fornuftigt ud af Rocksmith.
Guitaren tilsluttes din spillekonsol med det medfølgende kabel og omdanner på den måde konsollen til en forstærker, der videregiver lydene fra din guitar. Selve teknologien er ret imponerende og det fungerer virkelig. Lydene gengives præcist og man stemmer guitaren inde i spillet så lyden er så korrekt som muligt.
Når man som undertegnede aldrig rigtig har spillet guitar, havde jeg håbet at spillet ville tage den pædagogiske hat på og virkelig hjælpe mig igang. Det er desværre ikke tilfældet. Ganske vist har spillet en tekniksektion, hvor de forskellige områder omkring guitarspil gennemgåes. Men områderne berøres overfladisk, hvorefter man kastes for løverne. Spillet forsøger at tilpasse sig dit niveau, men jeg må konstatere at der kræves en hel del øvelse før jeg i hvert fald kan lege med.
Hvad siger en rigtig guitarrist?
Da mine egne evner på ingen måde kunne slå an, allierede jeg med to guitarrister. Den ene på hobbyniveau, den anden på niveau, hvor han giver jævnlige koncerter. Det var i begge tilfælde tydeligt at se, at kan man bare lidt med en guitar, får man mere ud af spillet. De forklaringer spillet ikke giver, kunne de to “proffer” give mig og jeg forstod nu nogle af de områder spillet prøver at guide en ud på. Jeg blev dog også gjort opmærksom på et andet og ret stort problem ved Rocksmith.
Problemet består i den måde de forskellige tabs vises på. Nederst i billedet ses strengene fra ens guitar, mens de tabs og akkorder man skal spille kommer kørende mod en, præcis som i Guitar Hero. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke har vendt billedet, så akkorder og tabs kørte henad guitarhalsen, det havde været langt lettere at forstå, ligesom timingen med hvornår du skulle spille, var blevet mere præcis.
Derudover har spillet valgt at give hver streng en farve, som så skal kombineres med samme farve tabs. Det er svært at forklare, men hele humlen i problemet er at den måde du skal spille på i Rocksmith ikke er den måde du skal spille hvis du sidder med en guitarbog/DVD, går til undervisning osv.
Konklusion
Teknisk er jeg imponeret over Rocksmith. At kunne få lyd fra sin guitar/bas igennem sin spillekonsol og ud over anlægget er sgu ret sejt gået. Når det kommer til resten af spillet er jeg ikke helt så begestret. Selvom jeg kan lære, hvordan jeg skal flytte mine fingre og får lov at snuse til guitarspillets mange teknikker, så føler jeg stadig at spillet går for hurtigt frem i niveau. Derudover er loadetiderne i spillet alt for langsomme og jeg må nok tilstå at en bog kunne lære mig tingene noget hurtigere end Rocksmith kan.
Er du mere øvet, vil du hurtigere være på omgangshøjde, men skal jeg lytte til guitarristerne jeg havde inde over spillet, er ideen med farver på strengene og selve opbygningen uhensigtsmæssig og forvirrer mere end den gavner.
Jeg elsker ideen om at kunne stå i stuen og lære at spille guitar og ændres opbygningen i Rocksmith til noget mere pædagogisk og let forståeligt, vil jeg gerne give det en chance, men som tingene er nu, foretrækker jeg altså min gamle DVD med Ole Kibsgaard.
Karakter: 6/10
Udgiver: Ubisoft
Ude nu til PS3, Xbox 360 og PC
Testet på PS3
