Forside * Nyheder

Nokia rykker væk fra afgrunden


Håbet for den sidste bid af den engang så venerable, skandinaviske mobiltelefon-industri lever endnu. Nokia har netop fremlagt deres kvartalsregnskab, og de taber ikke helt så mange penge som tidligere.


I første kvartal i år tabte firmaet tæt på 10 milliarder kroner. I andet kvartal var det tal næsten halveret til 5.8 milliarder, og tallene fra tredje kvartal viser, at Nokia nu er nede på under halvdelen af tabet fra første kvartal med et tab på ca. 4.4 milliarder kroner.


Nokias styrke er dog stadig ?feature-phones?, altså mobiltelefoner, der ikke hører under smartphone-kategorien. På grund af Nokias fodfæste i den tredje verden er det lykkedes dem at hæve salget af mobiltelefoner fra 73 til 77 millioner i sidste kvartal.


Lumia-salget følger dog, hvad man kunne kalde en iPhone-kurve. Salget er faldet fra 4 millioner til 2.9 millioner, formodentlig fordi Lumia 920 (bill.) og 820 med Windows 8 ombord blev annonceret i sidste kvartal, hvorfor interessen i de gamle modeller er dalet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.