Indledning
Skribent Morten Bay har haft lejlighed til at tænke lidt over forskellen på data, information og viden, hvilket er mere relevant for forbrugerteknologi, end man lige skulle tro umiddelbart. Her er en lidt småfilosofisk klumme om emnet.
Her er hvordan jeg anskuer den typiske Recordere-læser: Mere intelligent end gennemsnittet, med en særlig interesse for teknologi, især i AV-feltet.
Vedkommende kan overskue store mængder teknisk information hurtigt og har derfor allerede en stor paratviden om teknologi. Vedkommende har en nysgerrig indgang til verden kombineret med en vis kritisk sans. Af samme grund kan vedkommende engang imellem godt lide at læse noget, der kommer ind fra højre, sætter tingene lidt på spidsen eller på hovedet og får vedkommende til at tænke i nye baner.
Denne klumme er designet til at gøre det sidste. Den er inspireret af, at overtegnede netop er startet på et Ph.D.-studie på det venerable universitet University of California, Los Angeles, også kendt som UCLA, der rangerer som nummer 12 på listen over verdens bedste universiteter (hvilket nok skal blive ødelagt, nu hvor de har været så dumme at slippe mig ind!)
Det store spørgsmål
Ph.D.-studiet er i Informationsvidenskab, et felt der studerer alt fra sociale netværk og hvordan information flyder i dem, til medier og deres formidling af information og til databaser, Big Data og andre, mere datalogi-orienterede studier. Og i de første par uger er vi stødt på et spørgsmål, som jeg tænkte måske kunne inspirere både til debat, men også til lidt filosofisk funderen blandt Recorderes læsere, og som jeg derfor ville dele med jer.
Spørgsmålet står i overskriften, men jeg gentager det lige her: Hvad er Information?
Vi kaster rundt med begrebet i flæng. Mange har kaldt vores nye tid for informationssamfundet, andre har kaldt det for videnssamfundet, fordi den vigtigste handels- og servicevare, vi har i vore dage, er information.
I det gamle industrisamfund var det olie og andre råstoffer til industriel produktion, der dominerede. Og selvom olie stadig sætter dagsordenen i det meste af verden, spår de fleste at data vil overtage inden længe. Det er derfor et informationsformidlende firma, Apple, er verdens mest værdifulde, og grunden til at IT-selskaberne haler ind på olieselskaberne, når det gælder omsætning.
I fremtiden vil det ikke være olien og råstofferne, der på samme måde driver vores verden, fordi råstofferne i mange tilfælde er begrænsede i deres omfang. Derfor skal vi finde intelligente måder at få dem til at strække længere eller endnu bedre: erstatte dem med noget, der er ubegrænset. Den sidste øvelse kræver intelligente løsninger, der er båret af?Information.
“Retfærdiggjort, sand overbevisning”
Information og data bliver altså forudsætningen for den industrielle produktion, og ikke omvendt, som det tidligere har været tilfældet. Det har jeg tidligere udbredt mig om i min tidligere klumme om Big Data.
Så nu, hvor vi har slået fast, at information er fundamentet for vores moderne samfund, så er det, vi måske skulle bruge lidt tid på at tænke over, hvad information egentlig er?
Vi bruger ord som data, information og viden i flæng. Men er der egentlig forskel på de tre ord? I filosofiens verden har man defineret viden som retfærdiggjort, sand overbevisning. Altså at man først VED noget, når man er 1. overbevist om det, 2. kan argumentere for det, og 3. det bærer en sandhedsværdi.
Det hjælper os jo ikke meget. For hvordan får man så den viden, der skal til for at argumentere for det, og hvordan ved vi med 100% sikkerhed, at noget er sandt? Det kræver information – og korrekt information. Så viden er ikke det samme som information.
Data er ikke information
Men er information så det samme som data? Det er der visse folk i informationsvidenskaben, der ikke mener. Information betyder direkte fra ordets oprindelige betydning at give form til noget. Altså at forme noget, som allerede findes. Hvis man overfører det Recorderes verden så betyder det, at tekstlinjen
F”=)%#¤#/()=?)(/#%(#)=?”!!=)¤
bare er data, mens tekstlinjen
I denne uge kommer Netflix til Danmark
er information, fordi vi har taget data (karakterer lavet af bits), og givet dem form. Vi har sat dem i en sammenhæng, der giver mening, så nu er det pludselig information.
Så kan man begynde at diskutere, om det er i læserens opfattelse, informationen opstår, eller om der er en universel opfattelse af mening i den sidste tekstlinje. Men det er en filosofisk krig mellem den socialkonstruktivistiske og den positivistiske lejr, som det ikke er relevant at gå ind i her.
Det er dog relevant at spørge om, hvor data til produktion af information “bor henne”. Hvis et bord har visse mål, er det så mål den har i kraft af sin tilstedeværelse i verden, eller er det noget, vi som mennesker tilskriver bordet for at give det mening? Er disse mål information eller data?
Relevans for Recordere
Måske synes du i det hele taget, at den småfilosofiske tankerække ovenfor virker lidt irrelevant for disse sider.
Men hvis Data+Mening=Information, så tænk lige over det her:
1. Er det ok, at Google, Apple og Facebook indsamler data om mig, fordi det først bliver til brugbar information, når nogen fortolker det og giver det mening?
2. Er det pludseligt et legitimt spørgsmål, hvad man betaler for, når man betaler for et dataabonnement hos en teleudbyder? Er det leverancen af bits? Eller er det informationen?
3. Hvis det kun er leverancen af bits, er det så moralsk i orden, når teleudbyderne begrænser adgang til visse informationer (for eksempel adgang til piratwebsites eller visse nyhedsgrupper?)
4. Vi betaler for “indhold” i vores kabel-tv-abonnementer, hvilket kan betragtes som klumper af information. Men eftersom vi allerede har betalt for dimsen, der laver data om til information (TV’et, mediecenteret, set-top-boksen etc.) er det så rimeligt, at vi skal betale for andet end selve dataleverancen? Eller ligger menings-tilføjelsen i virkeligheden hos afsenderen?
5. Hvorfor skulle man egentlig betale for levering af data, når man selv producerer data (f.eks. til Facebook eller til TDCs marketingdivision) blot ved sin blotte tilstedeværelse i verden og brug af firmaernes produkter? Bør man ikke få en rabat, der svarer til, hvor meget data, man leverer tilbage til disse firmaer?
6. Staten bruger informationer om os til at gøre deres ekspedition af de offentlige ydelser mere effektiv og spare penge, så skatteindtægterne strækker længere og vi alle sammen kan få mere ud af den fælles skattepulje. Men bør dem, der leverer mere data end andre så få et fradrag for det?
7. Bør det være en del af overvejelserne, når vi for eksempel laver tests her på siden, om hvor god f.eks. en smartphone er til at give mening til data, sådan at brugeren bliver informeret? Er det en del af den generelle brugeroplevelse? Eller skal vi kun vurdere, hvordan den håndterer data rent teknisk?
8. Bør vi gennem lovgivning kunne kræve af for eksempel Apple, at de sælger iPads uden styresystem? Lige nu tager de penge for både hardwaren og softwaren sammen. Men hvis nu vi gerne selv vil stå for den meningsgivende del af informationen (softwaren)? Er det noget, vi har moralsk krav på, hvis data og information ikke er det samme?
9. Og ikke mindst: Hvis information ikke giver mening for os, hvorfor skal vi så betale for det? Forstået på den måde, at når aviserne nu igen indfører paywalls på deres websites, er det så rimeligt, at man skal betale for de dele af stoffet, der ikke har mening i ens eget liv?
Håber, det gav lidt stof til eftertanke her i efterårsferien. Hvis du er blevet inspireret til lignende spørgsmål (eller bare vil parodiere den vidtløftige filosoferen ovenfor) så fyr den af i kommentarsporet.
