Vi befinder os i en ikke alt for fjern fremtid og menneskeheden er gået tabt. Det eneste der er tilbage er dyrene ? de tamme, de vilde, dem fra ZOO osv.. Det er en ny verdensorden og reglerne er ligetil: overlev eller dø!!! Man starter sit liv i denne nye verden som en lille, irriterende tæppetisser af en hund (man kan også vælge at starte som lille, irriterende hjort) og så står den ellers på overlevelse. Det siger sig selv at en lille, irriterende tæppetisser ikke er øverst i fødekæden så overlevelse kan vise sig særdeles svært ? især når man løber om et hjørne og render ind i en undsluppen tiger? Man kan dog ?stige i graderne? gennem spillet og få lov til at lege med mere ?effektive? dyr, men det tager noget tid at få låst op for de sjove dyr!!!
Idéen med Tokyo Jungle er sådan set ret god og ? synes jeg ? original. Men udførelsen er en helt anden sag. Man skal jage bytte, markere territorier, yngle, kæmpe mod andre dyr m.m. og det glædede jeg mig egentlig ret meget til, men i stedet for sjov og spas i asfaltjunglen bliver alt et kapløb med tiden. Man er hele tiden ved at dø af sult pga. mangel på bytte eller også er du ved at dø af forgiftning pga. forurening ? og hold også øje med tiden der går så du ikke dør af alderdom? Og jagten på en ordentlig mage at lave små, irriterende tæppetisser-hvalpe med er også en udfordring. Skal du score en af de bedre tæver skal du have en høj rang, og vil du have det skal du jage og æde alt du ser?og så går der ikke længe før du dør af sult pga. byttemangel.
Og så min største kæphest i dette spil: Hvorfor kan/skal jeg købe udstyr til mit dyr? Har dyr der kæmper for overlevelse i en mennesketom verden udviklet et behov for at shoppe nye sko eller ekstra-cool halsbånd? Den feature i spillet er da ramt helt ved siden af!!!
I bund og grund er Tokyo Jungle et stressende platform-agtigt spil med halvdårlig grafik og irriterende lydside. Det er ualmindeligt svært og stressende at overleve og formere sig og det kan da godt være at det er realistisk men det fremmer ikke spillelysten!!! Så af de 3 point jeg giver dette spil er de 2 af dem for den originale idé.
Karakter: 3/10
Kan downloades via PSN (PlayStation Network).