I Sverige dropper de ensartet betaling for at se TV, og erstatter det af en individuel skat efter indkomst.
Licenskontoret er nedlagt, nøglen er drejet om. Sådan en besked kan svenskerne møde om godt og vel et år, når TV-licensen afskaffes “hinsidan”.
Fra den 1. januar 2014 erstattes TV-licensen hos vor nabo nemlig med en radio- og tv-afgift, for alle personer over 18 år. Det skriver resume.se.
Afgiften vil være individuel, og afstemmes efter indkomst. På den måde vil den fungere som en slags skat, fremfor det faste beløb per husstand, som det kendes fra Danmark.
Udover fordelen med at man afregnes efter “evne”, så ventes nedlæggelsen af licenskontoret “Radiotjänst” også at kunne spare de lovlydige penge. I Sverige er der nemlig 12% sortseere, som fanges ind af det nye system.
Hvad synes I? Er det en model der kan bruges herhjemme også?