Libratone Zipp fylder ikke mere, end at den kan stå på en vinhylde. Men lad ikke størrelsen narre.
Apple ville gerne have eksklusiv-retten over salget, men Libratone takkede pænt nej tak. Dette er et produkt til hele verdensmarkedet, som bør sælges endnu bredere.
Danske Libratone er klar med et nyt produkt, der nok skal give genlyd verden over. Teknisk set er det en transportabel Airplay-højttaler, men her hører lighederne også op.
Zipp, som produktet hedder, er nemlig lidt af en revolution indenfor trådløs lyd.
Sin begrænsede størrelse til trods, er der tale om en lille lydbombe af en trådløs højttaler til både hjemmet og på farten, i et prisleje hvor de fleste kan være med. Og så spiller den 360 grader rundt i lokalet, så alle hører nogenlunde den samme lyd, med et vist stereoperspektiv bevaret.
Hov, tænker du sikkert. Det kan en lille højttaler, som ikke fylder meget mere end en 1,5 liters flaske, da ikke? Nej, ikke hvis den var baseret på traditionel højttaler-teknologi, men det er her at det revolutionerende kommer ind i billedet.
Libratone tænker i helt nye baner når det kommer til højttaler-design.
Istedet for det gamle analoge design af højttalere, som vi har kendt i årtier, så er de rykket skridtet videre ind i digital-alderen. Modsat konkurrenterne på markedet for AirPlay-højttalere, så opererer Libratone med en ren digital højttaler fra ende til anden, hvor hele styringen, af hvilken lyd der slipper ud, er minutiøst digitalt styret af avanceret teknologi.
Højttaleren kompenserer selv
Der betyder at højttaleren kan kompensere for såvel lyd som omgivelser, i et hidtil uhørt niveau. Selv den svære dybbas er med.
Dette gøres ved at højttaleren er bygget til helt automatisk – mens den spiller – at kompensere for såvel indkomne signaler, for egen tekniske formåen samt for omgivelserne i rummet. Det hele sker så at sige mens musikken spiller, uden at tilhører opdager det på andet, end den sprøde lyd der flyder ud i rummet.
Samtidig er det også verdens første AirPlay-højttaler, der ikke behøves et trådløst netværk for at spille. Man kan bare spille direkte, fra afspiler (iPhone, iPod Touch, iPad mv) til højttaler.
Se også: Verdenspremiere på direkte afspilning i Apple AirPlay.
Lidt af hvert
Der er indbygget genopladeligt batteri, der holder til imellem 4 og 8 timers musik på farten.
Farverne kan skiftes. Det special-designede “penalhus” er en særlig udvalgt uld (kaldet Dylan), der både er smuds- og vandafvisende, og ikke ødelægger lyden.
Libratone Zipp er ægte transportabel. Den vejer hverken 10 kg eller 5 kg, men blot 1,8 kg.
Specifkationer
Input
- AirPlay
- PlayDirect
- USB audio og iPhone opladning
- 3,5 mm minijack for analog lyd
Enheder (drivere)
- 1 x 4″ bas
- 2 x 1″ bånddiskant
Forstærker
- 60 watt fuld digital
- 2.1 stereo med fuld rumkorrektion
Akustisk
- Frekvensområde: 60 Hz – 20.000 Hz
- Max. output: 96 dB SPL / 1m
Strøm
- 110-230 VAC 50/60 Hz
- 40 watt (under opladning)
Størrelse
- Højde: 26 cm
- Diameter: 12,2 cm
Vægt
- 1,8 kg
Pris og tilgængelighed
En pakke med Libratone Zipp inkl. 3 farver hylstre (en monteret og to ekstra) koster kr. 3.395 i butikkerne.
Apple fik også deres bid af kagen. I resten af 2012 sælges en eksklusiv udgave, med kun én farve “hylster”, til kr. 2.995,- i Apple-butikkerne samt på Apples hjemmeside på nettet.
Libratone Zipp dukker op herhjemme i midten af oktober.
Libratone Zipp (i midten), sammen med Libratone Live (tv) og en cola-dåse.
Tjek den ud
Recordere.dk bringer et første kig på den nye højttaler.
Læs vores første kig på Libratone Zipp her