Forside * Nyheder

iPhone 5 kopi spottet på IFA


 


Et israelsk medie spottede en kopi af iPhone 5 her på IFA, og har lagt en video på YouTube.


Her på IFA-udstillingen i Berlin er “GSM Israel” faldet over en interessant genstand. Noget der ligner de billeder og grafiske fremstillinger som vi hidtil har set af iPhone 5, men her som en fysisk kopi.


Kopien bruges af en leverandør, til at demonstrere nye covers til næste iPhone. Der er angiveligt tale om en større leverandør af iPhone-covers, men GSM Israel har lovet at holde navnet hemmeligt. Det skriver AppleInsider.


Lad det være sagt med det samme, dette ER næppe en iPhone 5. Det er højest sandsynligt en kopi – en mockup – der viser hvordan den næste iPhone vil tage sig ud, hvis vi skal tro de mange rygter og mulige lækager der er set i omløb indtil nu.


Men vi bringer aligevel videoen her, da det vurderes at være en realistisk mockup, og videoen derfor viser os mere om design og størrelsesforhold på næste iPhone.


Altså hvis Apples topboss Tim Cook ikke overrasker alt og alle, her på næste Apple event, ved at hive en helt anden telefon op af lommen. Næste Apple Event menes at blive den 12. september.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.