Kurt Frausing, direktør i BFE
Brancheforeningen gav status på IFA 2012.
Igen i år holdt Branchenforeningen for forbrugerelektronik BFE møde for den danske presse, og programmet for i år var tal og tendenser for branchen. BFE plejer at samle pressen to gange om året. På IFA i Berlin, og på CES i Las Vegas.
Kurt Frausing, der er direktør i BFE fortalte at salget af TV nu står for næsten af 70% af hele elektronikbranchens omsætning.
Grafen viser bestanden af fladskærme. Udover dem vurderes det at der stadig er 1.5 mio. billedrørs-TV i de danske hjem
I 2012 forventer man at ende op med at sælge for 650.000 TV. I Danmark vurderer man, at der er ved udgangen af 2012 er 6.2 mio. TV, og af dem er 1.5 mio stadig billedrørs TV.
Videokamerasalg i frit fald
Salget af videokameraer er stærkt faldende, og hvor man i 2007 solgte 70.000 videokameraer forventer man kun 20.000 solgte enheder i 2012.
BFE mener at smartphones står for en stor del af det fald, da de fleste i dag bruger deres telefon til at optage video. Det kan også ses på salget på telefoner, der som et af de få elektronik produkter stadig stiger i salgstal. Man forventer at sælge 2 mio. nye telefoner i 2012.
Det samme gør sig gældende for telefonabonnementer, der stadig stiger, og den gennemsnitlige husstand bruger nu over 6.000 kr. om året på telefon / mobiltelefonabonnementer.
Hvad er BFE?
BFE har siden 1992 været paraplyorganisation for forbrugerelektronik i Danmark: fjernsyn, radioer, musik-anlæg, kameraer, navigationsanlæg, telefoner m.m.
Medlemmerne dækker alt fra distribution af tv-programmer over de antennestik, de kommer ind ad til de fjernsyn programmerne vises på. Medlemmerne er leverandører af forbrugerelektronik, distributører af tv-programmer, fællesantenneforeninger, ophavsretsorganisationer og tv-stationer.