Forside * Nyheder

B&O patenterer hemmelig metode til fjernbetjening

 



Studerende på årets Innovation Camp, som B&O arrangerer hver sommer, har opfundet en ny måde at fjernbetjene på.


En gruppe ingeniørstuderende har opfundet en ny betjeningsmetode, der er så smart at Bang & Olufsen nu har søgt om patent på den. Det skriver Ingeniøren.


Ideen blev fostret på årets Innovation Camp, som er en udvikler-workshop som B&O hver sommer afholder sammen med Aarhus Universitet. Her får de studerende et unikt indblik i hvordan der arbejdes med produktudvikling hos Bang & Olufsen.


En af de ideer der blev udviklet i sommers er altså så innovativ, at Bang & Olufsen nu har søgt patent på den.


Men pga. patent-ansøgningen vil ingen sige hvad det går ud på. Kim Harell, kommunikationschef, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, oplyser til Ingeniøren at der ikke er tale om en fjernbetjening, men om en betjeningsmetode, uden dog at komme nærmere ind på, hvad der mon ligger i det.


“patentidéen er baseret på allerede kendte teknologier, men de er sat sammen på en måde og tænkt ind i en sammenhæng, der vil komme til at give en brugeroplevelse, verden ikke har set før.” lyder det i pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.


Hvad det går ud på får vi måske først at vide i februar 2014. Først der offentligøres patentet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.