Så er den nye og mindre PlayStation 3 annonceret af Sony
Bekræftet: Ny PlayStation 3 den 28. september
Rygterne var sande. Den nye PlayStation 3 blev præsenteret i Tokyo i dag. 500GB og 12GB Flash modeller på vej.
På Tokyo Game Show i Japan annoncerede Sony i dag deres nydesignede PlayStation 3. Modellen kommer til Danmark den 28. september, og en 12GB Flashversion forventes at lande 12. oktober.
Den lanceres i både sort og hvid. I Europa kommer man til at kunne vælge imellem 500GB harddisk versioner og en 12GB Flash RAM version. Uden for Europa kommer der også en 250GB version.
Læs også: Rygte: Den nye PS3 kommer om få dage
Priserne forventes at blive 229 EUR (ca. 1.700,- DKK) for 12GB Flash versionen, og 299 EUR (ca. 2.300,- DKK) for 500GB versionen.
20% mindre og 25% lettere
Ifølge Sony er den nye PlayStation 3 20% mindre og 25% lettere, og stadig pakket med samme funktionalitet som sin forgænger.
Den nye PS3 er toploaded. Billede fra unboxing video.