Samsung OLED TV er – modsat LG’s ditto – ikke afhængig af en fod.
På fod med OLED TV
Det svirrer med spekulationer om pris og tilgængelighed, men i dag fik vi svar på et af de mange åbne spørgsmål omkring Samsungs OLED TV:
Hvor sidder tilslutningerne?
Med LG OLED TV skal man bruge foden. Det er nemlig her at tilslutninger og elektronik er gemt.
På Samsungs OLED TV, der også er lidt tykkere, har de fået plads til HDMI, antennekabler mv. direkte på bagsiden af TV?et. Det betyder at foden ikke er nødvendig, men kun et tilbehør.
Det fandt recordere.dk ud af, da Samsung endeligt åbnede deres stand for besøgende her på IFA’s første officielle dag.
Samsung viser deres OLED TV frem i forskellige opstillinger her på IFA, og flere af dem hænger “frit” i loftet.
Bagpå Samsung OLED TV anes et L. Det er et låg der skjuler kabler og tilslutninger.
Samsung har ikke det tyndeste TV, til gengæld sidder al elektronikken inde i TV’et.
Røret midt på er dog en del af skærmens design, og tilslutningerne er gemt bag den låge der er formet som et stort L (billedet ovenfor).
Et Samsung OLED set fra siden bagfra. Her med L-lågen fjernet.
LG’s OLED har derimod et tyndere design i toppen. Prisen for dette er at elektronikken skal placeres et andet sted, og det blev så nede i foden.
Så hvor Samsung OLED kan fås med både vægophæng, bordfod, gulvstander og – formentlig – et loftophæng, så er LG OLED mere bundet til sin fod. Foden skal ihvertfald være der et sted.
Tilslutningerne til LG OLED sidden i foden bagpå.
LG har andre løsninger. Her en gulvstander hvor tilslutningerne sidder nede i den tykke fod.
En passiv fod på et Samsung OLED. Kan også være gulvstander og vægophæng.
Med et glimt i øjet kan man sige, at Samsung ikke har skudt sig selv i foden her.
Hvad syntes i? Tror i det bliver en konkurrence-fordel at Samsung har designet TV’et, så der er større valgmulighed for pladering på gulv, møbel, væg og loft?
Eller er det LG der har fat i den lange ende, med tilslutningerne diskret placeret nede ved bord og gulv, dog i en knap så diskret fod?