Forside * Nyheder

YouSee: Vi er klar til Netflix og HBO


Hvis HBO indtager Norden på en ren netbaseret platform og kommer til os via Smart-TV’er og apps til vores spilkonsoller, AppleTV og andre bokse, vil de være et stormskridt henimod en fremtid, hvor kabeloperatørernes rolle er udspillet.


Men selv i den situation går der formodentlig ret længe, inden hele befolkningen og alle TV-kanalerne er klar til en sådan overgang. Derfor tager YouSee også mistanken om, at HBO ikke bliver tilgængelig via kabel-TV i norden med sindsro, selvom de godt er klar over at der er en ny situation på vej.


Ifølge mediebranche-websitet Mediawatch.dk erklærer YouSee “uden tøven”, at der er en ny konkurrence-situation fra de amerikanske indholdsudbydere, lige fra Apple over Google til Netflix og HBO.. Men de mener også, at de er klar.


?Vi mener selv, at vi er rimelig godt rustet til at tage kampen op, og det er jo ikke altid den største, der vinder. Jeg vil heller ikke udelukke, at giganternes indtog også kan åbne op for nye samarbejdsrelationer.” Sådan siger vicedirektør Ulf Lund fra YouSee til Mediawatch. Han nævner også, at danskere også gerne vil have adgang til dansk indhold, og det finder man næppe på hos de amerikanske konkurrenter.


Mediawatch forsøgte også at få en kommentar ud af Boxer TV’s direktør Steen Ulf Jensen om hvorvidt Boxer TV er i dialog med HBO. Men han ville ikke sige noget – hvilket kan være et tegn på at Boxer overrasker med en HBO-aftale.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.