YouSee venter at se omkring 15 udbydere af film- og tv-streaming i Danmark i år. Kan vi allerede nu sætte navne på?
YouSee holdt i dag pressemøde i København, hvor de løftede lidt mere af sløret for deres nye film- og tv-streaming kaldet YouBio. Det bliver en streamingtjeneste for alle danskere, der både tilbyder leje af enkelte titler samt abonnementsbetalte film- og tv-serier.
I den forbindelse fortalte YouSee at de regnede med at se 15 udbydere af filmstreaming på det danske marked i år.
Det åbner jo unægteligt for næste spørgsmål: Hvem er det?
Herunder forsøger vi – med jeres hjælp – at sætte navne på. Indtil videre har vi:
- Apple
- Canal Digital
- CDON.COM
- Filmstriben
- Google
- HBO
- Headweb
- Lovefilm ?
- Netflix
- SF Film
- Sony Video Unlimited ?
- Stofa
- TV 2 Play
- Viaplay
- Voddler
- XBox (Zune) ?
- YouBio
Blockbuster figurerede også en overgang på listen, men er pillet af igen. De lancerer godt nok et filmabonnement som modsvar på Netflix og de øvrige, men det er på de fysiske film og ikke streaming.
Mangler der flere kandidater på listen? Skriv en kommentar herunder.