Er der noget mere spændende end når et forholdsvist ukendt spil popper op og viser sig særdeles positivt frem. Sådan et spil er Sleeping Dogs.
Hvad har Batman Arkham Asylum og Sleeping Dogs tilfælles? Ja for mit vedkommende i hvert fald formåede de begge i den grad at komme fra nærmest ingenting til pludselig at fremstå som bejlere til en årets bedste spiloplevelser.
GTA klon – nej, faktisk ikke
Umiddelbart var der ellers ikke meget der på papiret antydede at Sleeping Dogs var andet end endnu en GTA sandkasseklon, som håbede at slå lidt mønt af storebrors popularitet. Biltyverier, tjek – hovedmissioner og sidemissioner, tjek – date kvindfolk, tjek – køb forskelligt tøj, tjek – tæv og skyd som det passer dig, tjek.
Alt dette og mere til er en del af Sleeping Dogs og udviklerne har da uden tvivl vendt GTA til mandagsmødet, men heldigvis indeholder Sleeping Dogs så meget andet, at det alligevel formår at fremstå som sin egen.
Du spiller derimod Wei Chen, kineser af afstamning, men fra sit 10 år bosat i staterne og sidenhen uddannet strisser med speciale i undercoverarbejde. Du vender nu tilbage til fødelandet, nærmere betegnet Hong Kong, hvor missionen er at infiltrere den kinesiske triade (mafia om du vil) så man en gang for alle kan få skovlen under nationens værste forbrydersyndikat.
Da Wei Shen som barn har boet i byen og kender en enkelt skurk eller to, er han den perfekte mand til jobbet. Som tiden går knytter Wei Shen ikke overraskende bånd på begge sider af loven, hvilket udvisker grænserne for hvad der er rigtigt og forkert, set med Shens øjne i hvert fald.
Det at spillet både har en forbryderdel og en politiside, er med til at gøre oplevelsen langt mere komplet. Det ene sekund arbejder man på lovens side, feks under overvågning af en narkohandel, hvorefter man det næste sekund jagtes fordi politiet anser dig for at være bagmanden bag handlen (du kan af gode grunde ikke flashe skiltet vel!).
Selvom det ikke er alle missioner som er lige interessante, synes jeg, at Sleeping Dogs formår at holde sig varieret det meste af tiden.
I kina slås man som rigtige mænd
Selvom du i Sleeping Dogs nok skal få fingrene i en ærtebøsse eller to, så er det ikke våben der driver Hong Kongs underverden. Her er det derimod martial Arts, nærmere betegnet Kung Fu, der hersker. Kampsystemet i sleeping Dogs er ikke mindre end fremragende og bliver aldrig kedeligt.
Umiddelbart virker det simpelt, men du opdager hurtigt, hvordan systemet blomstrer i takt med at din figur stiger i graderne. Kampsystemet minder meget om det fra batman spillene, garneret med brug af omgivelserne under kamp. Således kan du gribe fat i folk og kaste dem over rækværk, smaske dem mod vægge, dunke deres hoveder i toiletter, kværne dem i udluftningskanaler og meget mere.
Det fungerer virkelig godt og jeg er, her efter mange timers spil, på ingen måde træt af det. Sleeping Dogs er dog ikke et spil du sætter på når småfolk eller folk som ikke tåler at se blod er til stede!
Face, Cop og Triad
I takt med at du løser missioner, stiger du i graderne indenfor kategorierne Face, Cop og Triad. Politimissioner giver selvsagt Cop-point mens Triad-point høstes i forbryderverdenen. Ikke overraskede egentlig. Det er dog alligevel ikke så simpelt som det lyder.
Vælger du f.eks at køre folk ned under flugt i en traid-mission, ja så falder pointene på Cop-siden. Omvendt giver morfarkørsel måske flere coppoint med på bekostning af triadpointene. Sidste element er Face, som holder sig mest til sidemissioner, hvor du hjælper byens borgere og derved opnår streetcred.
Og hvad skal man så bruge alle de optjente point til? Ja dette er lige præcis det som har gjort at jeg er blevet ret pjattet med Sleeping Dogs. Alt honoreres nemlig i spillet.
Stiger du i level indenfor Cop og triad, kan du forbedre din karakter med nye moves og evner såsom at stjæle biler uden at sætte alarmen igang, skyde og slås i slowmotion og meget andet. Facelevels giver dig adgang til at købe lækrere og dyrere tøj, biler, motorcykler osv.
Endelig flyder spillet med collectibles, altså ting som kan samles. Personligt har jeg altid hadet den slags, mest af alt fordi det sjældent har haft andet formål end at holde en i spillet uden anden præmie end et ligegyldigt Trophy til sidst. I Sleeping Dogs har collectibles heldigvis et formål.
Find f.eks din gamle senseis stjålne jadefigurer og han vil lære dig et nyt kampmove, for hver figur du finder. Eller find andre “skatte” som indeholder ekstra energi og lignende. Se SÅ kan jeg se formålet med at lede efter collectibles.
Lidt kritik skal der med
Grafisk er Sleeping Dogs over middel, men jeg tvivler på at det når GTA V´s niveau, når det engang udkommer vel at mærke. Der kan fra tid til anden være lidt problemer med kameraet under kørsel og kamp. Det er ikke voldsomt, men nok til at det bør nævnes.
Lydsiden er god hvad angår musik (fed feature er i øvrigt at man kan skrue op og ned for musikken i bilerne) og stemmeskuespil, men lyden er bestemt ikke imponerende når det kommer til motorstøj fra de mange biler. Endelig savner jeg lidt at kunne bruge penge på. Bil her, en motorcykel der, og et smart sæt tøj fra tid til anden er ligesom ikke helt nok.
Sleeping Dogs savner lidt flere dagligdags muligheder synes jeg.
Opsummering
Det tog ikke lang tid før Sleeping Dogs var kravlet godt under huden på mig. Jeg nyder at bevæge mig omkring i Hong Kong, som er en både stor og smuk by. Kampsystemet er fantastisk velfungerende og det er rart at spille et spil der ikke kontant forlader sig på skydevåben.
Stemningen i spillet er glimrende og efterhånden er jeg selv blevet i tvivl om hvorvidt jeg stemmer cops eller robbers, når gong gongen engang lyder. Der er sammenhæng i historien og både hovedmissioner og sidemissioner tjener et fomål at gennemføre.
Sleeping Dogs byder i det hele taget på mange timers underholdning og er i mine øjne et af årets mest positive overraskelser.
Kan klart anfales!
Karakter: 9/10
Udgives af Square Enix
Ude nu til PS3, Xbox 360 og Pc
Testet på PS3