Se Sonys nye ES højttaler-serie
Højttalerne i Sonys ES-serie forener udsøgt kvalitet, innovativt design og enestående lydgengivelse og løfter den anmelderroste SS-AR1-series ekstraordinære akustiske ydelse til næste niveau.
Den nye SS-NA2ES gulvhøjttaler har den samme innovative, todelte kabinet-konstruktion som sin hæderkronede forgænger. To separate kabinetter, ét til subwooferen og ét til mellemtoner og diskant sikrer, at lydniveauernes vibrationer ikke forpurrer hinanden, så lydens klarhed og integritet forbliver usvækket.
Førsteklasses materialer og kvalitetshåndværk
Sonys ES-serie af højttalere er udført i nordeuropæisk birketræ ? et materiale, der er anerkendt for sine akustiske egenskaber. Det gælder ikke alene de to kabinetter; den indre afstivning og baffle board?ene er også udført i birk for at optimere lydkvaliteten. Og lige som SS-AR1, er ES-serien skabt af dygtige håndværkere, der er uddannet i japanske traditioner inden for kabinet-håndværk og træarbejde.
Loyal over for musikkens sjæl
I udviklingen af ES-serien var målet at opnå den mest naturlige og autentiske lyd ? lige som den blev optaget. Det indebar ikke kun videnskabelige målemetoder og lydbeskrivelser, men også gentagne lytte-prøver. Denne opmærksomhed overfor detaljen ses med al tydelighed i det nye I-ARRAY-system, der har én central diskant med et hus i blødt materiale suppleret af to mindre. Med tre diskanter i stedet for én, kan I-ARRAY gengive endnu højere lydfrekvenser over et bredere område på samme måde som menneskestemmer.
Gulvhøjttaleren SS-NA2ES forener kegleformede subwoofere i aluminium, spiralformede og let fleksible papirkegler i mellemtonerne samt diskanter i stofhus. Når frekvensen øges, sikrer disse markant forskellige materialer konsistent lyd i hele spektret.
Skabt til film
Den nye ES-serie er skabt til film. Du kan integrere hele rækken af gulvhøjttalere, reolhøjttalere, centerhøjttalere og aktive subwoofere i din hjemmebiograf og opleve filmlyd i super kvalitet.
Den aktive subwoofer SA-NA9ES giver også mulighed for at vælge mellem to forskellige lydbilleder ? ét designet til rytmisk bas-gengivelse og ét designet til rigere og dybere bastoner. Så der er god mulighed for at eksperimentere, når du ser de store, larmende actionbrag fra Hollywood.
Pris og tilgængelighed
Sonys ES-serie er tilgængelig fra i midten af december 2012. Vejledende udsalgspriser er:
SS-NA2ES (floor stand): 22.000,- danske kroner
SS-NA5ES (book shelf): 16.000,- danske kroner
SS-NA8ES (center): 18.000,- danske kroner
SA-NA9ES (subwoofer): 22.000,- danske kroner
Kilde: Pressemeddelse, Sony Danmark