Forside * Nyheder

Samsung vinder over Apple i Japan


Hvis du troede, at Apples sejr på hjemmebane i Californien var enden på krigen mellem Samsung og Apple, så kan du godt tro om igen.


Apple-Samsung-retssagerne kører stadig over hele verden, og Samsung har også svoret at appellere den amerikanske retssag.


Bloomberg og Reuters kan dog her til morgen meddele, at en japansk domstol har afgivet dom i Samsungs favør i forbindelse med en patentsag anlagt af Apple i den stigende sols land. Her mener man ikke, at Samsung Galaxy-produkter er i strid med Apples patenter, sådan som Cupertino-firmaet ellers påstår.


Interessant nok er det faktisk iTunes-synkroniseringsfunktionen, der undersøges i den nærværende sag, og ifølge Bloomberg omhandler sagen blandt andet iCloud-synkroniseringen af musik. Sagen er i skrivende stund stadig under udvikling, og vi rapporterer naturligvis mere, så snart der er nyt.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.