Samsung Bada = Windows Phone
Titlen ovenfor skal ikke læses som en matematisk ligning, men at styresystemet Samsung Bada nu har nået samme størrelse som Windows Phone.
Hvad er Samsungs Bada er der nok mange som tænker? Jo, det er Samsungs bud på et smartphone-system der også kan bruges til Smart TV. På den måde sammenligneligt med Android, blot sit helt eget.
Bada er inde i en god vækst. Målt på markedsandel er Bada steget 1,9% det seneste år, i samme periode er Windows Phone steget 1,6%.
Det betyder at begge systemer nu har præcis 2,7% af markedet hver. Tallene er fra analysefirmaet Gartner, udsendt af techradar.
Selvom både Bada og Windows Phone fortsat er rene benjamin sammenlignet med Android og iOS, så håber Microsoft at det næste styresystem vil ændre på det. Næste generation, Windows Phone 8 vises frem sammen med den seneste Nokia smartphone, her den 5. september. Værter er Nokia og Microsoft.