Forside * Nyheder

Netflix bekræfter dansk indtog


Når Netflix kommer til Danmark får alle mulighed for at abonnere på filmleje fra sofaen.


 


Danmark er blandt de første lande i Europa, der får mulighed for at streame tv-serier og film fra Netflix.


Rygterne var løbet forud, men nu bekræfter Netflix selv.


Netflix har i dag annonceret, at man vil tilbyde streaming af tv-serier og film til en lav månedlig pris i Danmark, Norge, Sverige og Finland inden udgangen af 2012.


Ved lanceringen kan brugere i Danmark abonnere på Netflix og med det samme se en lang række lokale og internationale tv-serier og film ? mange i HD-kvalitet og med Dolby Digital Plus-surround-lyd.


 


Abonnementsbaseret film-streaming


Netflix fortæller at de har revolutioneret måden at se underholdning på ved at give folk mulighed for at vælge, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvor de vil se det. For en lav månedlig pris tilbyder Netflix et bredt udvalg af tv-serier og film, som kan ses på en lang række enheder, der er tilsluttet internettet. Disse enheder inkluderer PC, Mac, Smart TV, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, smartphones og tablets.


Netflix, som er verdens førende abonnementsbaserede internettjeneste for tv-serier og film, har streamet til millioner af medlemmer i USA siden 2007. Tjenesten blev lanceret i Canada i 2010, i Latinamerika i 2011 og endelig i Storbritannien og Irland i starten af 2012. Via Netflix? unikke anbefalingsfunktion præsenteres hvert medlem for en personlig liste med tv-serier og film, som kan findes i Netflix-biblioteket.


 


Ingen dato endnu


Netflix fortæller ikke hvilken dato de åbner i de tre skandinaviske lande, men lokker interesserede til at tilmelde sig allerede nu på www.netflix.dk for at modtage en e-mail, så snart Netflix lanceres i Danmark.


Yderligere oplysninger om tjenesten, herunder priser, indhold og understøttede enheder, annonceres, når lanceringsdatoen nærmer sig.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.