Forside * Nyheder

Motorola lokker med ny LTE-smartphone på Facebook


 


Motorola er tilsyneladende på vej med en 4G LTE-version af deres nye RAZR-serie af smartphones. Det er i hvert fald det, de fleste gætter på, for Motorola spiller i den grad kostbare med informationerne.


“Spiller” er det rigtige ord at bruge her, for Motorola har nemlig sat gang i en sjov leg på deres Facebook-side, hvor de prøver at få deres fans til at gætte, hvilken telefon, der er på vej fra dem. Alt, de har afsløret er, at den har 4G LTE. Det mest sandsynlige er dog, at vi kommer til at se en 4G-version af deres ultratynde RAZR-smartphone, som firmaet har haft lidt af et comeback med i USA og som også er tilgængelig i Danmark.


Den mystiske telefons identitet vil blive afsløret på Fredag, amerikansk tid.


Den nye udgave er muligvis RAZR HD, som der har været lækket billeder og informationer om i nogen tid. Rygterne siger, at skærmen har 720p-opløsning (heraf navnet på telefonen) og ikke færre end 13 megapixel på kamertaet.


Der har allerede været billeder ude på nettet af en RAZR HD med 4G-logo på fra det amerikanske teleselskab Verizon. Sidstnævnte kører på 700 MHz-frekvensen, og en evt. Verizon-telefon vil således ikke kunne bruges i Danmark, hvor vi kører LTE på 1800 MHz. Men eftersom RAZR er tilgængelig i Danmark er der en vis sandsynlighed for, at RAZR HD også kommer til landet. 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.