Motorola holder en “main event” 5. september med hentydning til at Nokia og Microsofts Lumia-presseevent blot er opvarmning.
Det er en spændende periode at være gadget-nørd i. Producenterne af forbruger-elektronik står nærmest i kø for at lancere nye produkter lige nu. I sådan en grad, at de ikke engang kan finde ud af at sprede deres presse-events ud på flere dage.
Således har Motorola valgt samme dag som Nokia og Microsoft til at vise deres nyeste smartphones-satsning frem. Hvor Nokia og Microsoft viser Windows Phone 8 og de nye Lumiaer frem i New York om morgenen d. 5. september, vil Motorola vise en nye flagskibs-smartphone frem om eftermiddagen i samme by.
Motorola er endda så flabede, at det med et glimt i øjet kalder deres præsentation for dagens “main event”, hvilket reducerer Nokia/Microsoft-launchen til ren opvarmning.
De fleste gætter på, at de viser Motorola RAZR HD frem, en telefon, vi formodentlig også kommer til at se i Danmark, også selvom der reklameres for det amerikanske teleselskab Verizon på invitationen fra Motorola.
Her på redaktionen gættede vi på, at det var RAZR HD, som Motorola for nylig legede “gæt-en-smartphone” med på deres Facebook-side. Men det viste sig at være en ny model fra serien Atrix.