Har du hørt om Big Data? Det er et emne, der optager skribenten af denne klumme. Så bliv introduceret til, provokeret eller begejstret af fremtidens økonomiske stormagt her.
Big Data er defineret som det, der sker, når virksomheder som Apple, Microsoft, Facebook og især Google indsamler data om vores adfærd (eller om alt mulig andet) og samler det hele i store databaser til data mining.
Men til forskel fra den almindelige data mining-tanke, så er Big Data fokuseret på det store billede: Hvad er det for nogle mønstre, der tegner sig, når vi pludselig har så meget data samlet på ét sted. Kan vi konkludere noget, vi ikke tidligere har kunnet se? Er der måske nogle naturgivne mønstre, der ikke tidligere har været synlige for os, fordi vi tidligere kun har kunnet overskue mindre mængder data, uanset om vi brugte computere eller ej?
Derfor er ordet også blevet et kæmpe buzzword i Silicon Valley, hvor udtrykket Big Data også har fået en anden betydning. En betydning, der spiller på en helt anden økonomisk megafaktor: Big Oil.
Verdens næste store magtfaktor
Der er økonomer og tænkere i tech-verdenen, der forventer, at evnen til at akkumulere og fortolke data er fremtidens råstofudvinding. At det er med Big Data, vi endelig slipper industrisamfundet fuldstændigt og overgår totalt til netværkssamfundet. Mest af alt, fordi økonomien følger med.
Vi kan allerede nu se, hvordan giganter som Apple og Google – hvis forretninger bl.a. er baseret på Big Data – begynder at nærme sig olieselskaberne i økonomisk størrelse. Det er de olieselskaber, der har sat dagsordenen i den vestlige verden i et par århundreder. Det er olieselskaberne, der har drevet os i krig, hæmmet udviklingen inden for vedvarende energi, bragt politikere til tops og gjort os alle til slaver af råolie.
En rapport, der blev fremlagt ved World Economic Forum viser ifølge New York Times, at evnen til at kunne overskue Big Data bliver så essentiel i hele vores måde at føre en verdensøkonomi på, at de firmaer, der har styr på denne teknologi, bliver ?de nye olieselskaber? i forhold til at sætte en dagsorden i fremtiden.
Man kan se det således:
Big Data har enorm betydning for videnskaben. Hvis man skal tro Ray Kurzweil og forskerne på hans eliteskole Singularity University i Silicon Valley, så er det netop fra evnen til at overskue Big Data, at den eksponentielle udvikling i vores videnskabelige dygtighed skal komme.
Sagt på en anden måde: Hvis man kan overskue og akkumulere store mængder data, kan man understøtte videnskaben på tværs af alle discipliner. Herunder sundhedssektoren.
Det vil være Big Data-firmaerne, der vil være grundlaget for fremtidens medicinal-forskning. En branche, der ikke lige forsvinder med det samme, i hvert fald ikke så længe, vi er mennesker på jorden.
Big Data vil også kunne give os helt ny viden om, hvordan miljøet arter sig, og dermed langt mere præcist kunne analysere os frem til mere effektive måder at generere energi på. Det kommer oven i det faktum, at Big Datas bidrag til måden vi forsker på, allerede vil skyde hastigheden, hvormed vi finder på alternative energiformer, i vejret.
Så også energi-sektoren ? endnu en sektor, der næppe lige forsvinder med det samme ? vil være afhængig af Big Data.
Minority Report-politiet er blevet til virkelighed
Sundhed, energi ? hvad mangler vi? Nåjo, den finansielle sektor og sikkerhedsbranchen.
Den finansielle sektor genererer allerede så meget data, at den allerede er gået i Big Data-mode. For en af de største fordele ved Big Data er evnen til at forudsige den umiddelbare fremtid. Jo mere data, man har til rådighed, og jo bedre, man er til at overskue disse data, jo nemmere er det at forudsige, hvilke fremtidsscenarier er de mest sandsynlige.
Det har IBM satset på. De leverer lige nu software og Big Data-løsninger til f.eks. politiet i Los Angeles, der ganske Minority Report-agtigt nu placerer mere patruljering på steder, hvor man forventer, der snart vil ske noget kriminelt. Alt sammen baseret på data om, hvordan kriminalitet og menneske lig adfærd arter sig.
Så hvis du troede, at Minority Report ville blive til virkelighed via interaktive 3D-hologramskærme, så tager du fejl ? som jeg skrev i en tidligere klumme. Kriminalitets-bekæmpelse via fremtidsforudsigelser er her allerede.
Vi kan forudsige den nære fremtid
Og forestil dig så, at du er børsmægler og skal placere folks penge i investeringer. Mon ikke evnen til at kunne forudsige, hvilke hændelser, der er mest sandsynlige indenfor kort tid vil være mange penge værd i den branche? Det bliver formodentlig en konkurrence-parameter at være gode til Big Data i alle de store, finansielle sektorer verden over.
Så Big Data bliver fremover centrum i hele verdensøkonomien, hvis man altså skal følge denne tanke til dørs.
Der, hvor det bliver relevant for os alle sammen, er der, hvor dataene kommer fra. De kommer nemlig fra os. Fra vores iPhones, Android?er og Windows Phones og de lokationsdata, vi sender videre til f.eks. Google, Microsoft og Apple. De kommer fra den adfærd, vi har på nettet, når Google kigger med over skulderen, som de fik bøde for i sidste uge.
Her står vi altså i en klassisk kamp mellem individet og store kapital- og forskningsinteresser, der ønsker at sende verden i én retning, mens individet bare prøver at beskytte sit privatliv.
Det bliver en af de store diskussioner, vi kommer til at have i fremtiden, og de fleste af os vil blive bedt om at tage stilling, enten gennem politiske valg eller de indstillinger, vi har på vores gadgets. Hvor meget og under hvilke vilkår er vi klar til at afsløre detaljer om vores liv?
Jeg ved godt, hvor jeg står lige nu. Fluebenene er aktiverede på lokations-indstillingerne i mine gadgets.
Men det betyder ikke, at jeg ikke fortryder det en dag.
