Forside * Nyheder

Juryformand i Samsung-Apple-sag: Beviserne var overvældende


 


Der er ved at gå komedie i Apple-Samsung-sagen. Det mener et anerkendt jurawebsite, samtidig med at juryformanden fra sagen er blevet en mediedarling.


Manden på billedet ovenfor er Velvin Hogan. Han er blevet en sand mediedarling, efter den jury, han var formand for, dømte Samsung skyldige i at have plagieret Apples designs. Noget, som Apple er blevet tilkendt en erstatning på over 6 milliarder kroner for, og som de nu bruger som bevæggrund til at få forbudt otte Samsung-telefoner i USA.


Hogan fortæller i et interview med Bloomberg TV, at beviserne i sagen var “overvældende.” Hogan er selv patentindehaver og er vant til at slås for sine rettigheder i slige sager.


Men ikke alle er enige i Hogans vurdering, og visse juranørder mener endda, at jury-afgørelsen var en farce. Recordere-læseren Andersen har fundet et velresearchet indlæg på den anerkendte IT-jurablog Groklaw.net, der har fundet adskillige procedurefejl i måden, juryen har håndteret sagen på. Blandt andet skulle Velvin Hogan have udtalt, at Apple fremlæggelse af beviser i de første dage var nok til at overbevise juryen. Også selvom vi ved fra de dokumenter, der er sluppet ud, at Samsung havde vægtige argumenter i løbet af resten af sagen.


Google har ifølge Bloomberg udsendt en kommentar til dommen, hvori de nægter, at de patenter, der er tale om i sagen, har noget at gøre med Android.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.