Når amerikanske HBO træder ind på det nordiske marked, vil det være i stærkeste opstilling, og ikke et andenrangs-produkt.
Teknik-levenrandøren havde allerede afsløret, at HBO kommer med en storsatsning i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Men nu bekræfter HBO selv at den er god nok, det bliver med den store pakke.
“HBO Nordic vil tilbyde alt HBO indhold i Norden. Alle nye serier som Game of Thrones, Boardwalk Empire og Newsroom, klassikere som The Sopranos og The Wire samt nye seriepremierer i Norden vil alle være en del af HBO Nordics program. Vi har aftaler med flere partnere i Danmark men ikke med YouSee eller YouBio,” fortæller bestyrelsesformand for HBO Nordic, Peter Ekelund til MediaWatch.
HBO præsenterer officielt deres nordiske storsatsning på et pressemøde i Stockholm torsdag, og følger op fredag sammen med Samsung på IFA hvor de to vil fortælle om deres samarbejde.