Det ser ud til, at Kindle Fire snart kommer i en version 2.0
Alt peger i retning af endnu en Kindle-tablet fra den amerikanske internetgigant.
Det ser ud til, at september bliver en vild måned, hvad angår elektronisk legetøj.
Nokia og Motorola har allerede inviteret pressen på besøg, og det forventes at Apple vil afsløre ny iPhone og en iPad mini i næste måned. Og nu kommer Amazon så også på banen, og inviterer til pressemøde i Santa Monica i Californien.
Invitation til pressemøde i Santa Monica den 6. september.
Invitationen giver ikke nogen fingerpeg om, hvad dagen kommer til at handle om, men der er udbredt forventning om en opfølger til firmaets tablet; Kindle Fire. Rygterne går på en forbedret udgave, hvor størrelsen forbliver på syv tommer, og så potentielt også en storbror med en skærm på 10 tommer.
Fornyeligt lancerede Google og ASUS i fællesskab Nexus 7, der i USA koster 200 dollars ligesom Amazon Kindle Fire, men leverer væsentlig bedre hardware og software til prisen.
Recordere.dk er klar til fortælle om nyhederne fra netgiganten i USA, så sørg for at komme besøg igen den 6. september. Vi regner med at have nyhederne omkring klokken 21.00.