Konkurrence til Apple TV. Mediecenter-softwaren XBMC er på vej til Android-baserede settop-bokse, smartphones og tablets.
XBMC har i al hemmelighed klargjort en ny version af deres mediecenter-software. Denne gang til Android.
Hvis du nu tænker, har jeg ikke set en XMBC-remote til Android, så handler dette om noget helt andet. Nemlig muligheden for at køre selve mediecenter-softwaren på enheder baseret på Android styresystem.
Eksempelvis er det muligt at hacke (jailbreake) en Apple TV settopboks til at køre XBMC. Snart bliver det muligt med tilsvarende Android-baserede settopbokse o.lign. Vel og mærke uden at hacke (root’e) enheden.
Denne Android-baserede Pivos Xios medieafspiller vil snart kunne køre XBMC
Faktisk vil man også kunne få sin Android smartphone eller tablet, til at køre den fulde version af XBMC mediecenter. Med alle de funktioner der kendes fra XBMC på PC.
XBMC har endnu ikke sat en dato på frigivelsen, men de vil være klar til de første beta-testere om et par uger. Når produktet er helt stabilt vil det dukke op i Google Play marked.
Indtil da må vi nøjes med nedenstående video, der demonstrerer at softwaren er ved at være klar.
Kilde: XBMC