Forside * Nyheder

Philippe Starck-hovedtelefoner klar til salg


De er dyre, men også veldesignede og teknologisk fremtidssikrede. Hovedtelefonen Zik fra Parrot er nu klar til at indtage verden.


Parrot Zik er navnet på disse hovedtelefoner, som Recordere-redaktionen fik i øjesyn første gang under CES-messen i januar. De er designet af über-designeren Philippe Starck. Men nu er Parrot så langt i processen, at de er ved at være klar til at sende dem på markedet. Ved en event i Hong Kong afslørede Parrot, at Zik kommer på markedet i august og vil kunne købes over hele verden til en pris på 399 dollar eksklusive moms – ca. 2400 kroner.


Zik er ikke bare et par “sick” fede hovedtelefoner, rent designmæssigt. De er også blandt de første af en ny bølge af hovedtelefoner, der har NFC ombord. Så selvom Zik primært kører sin trådløse lyd via Bluetooth 2.0, er der basis for en meget nemmere og bedre trådløs forbindelse, når NFC for alvor begynder at indtage vores mobile enheder.


Ifølge websitet Engadget, der fik lov at lytte til Zik (vi fik kun lov at se på dem, da vi besøgte Parrot-standen), er lydkvaliteten i dem lige så ambitiøs som designet, til trods for at der er tale om en trådløs model.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.