Forside * Nyheder

Nye detaljer om FIFA 13


På nettet florerer ny info om FIFA 13. Vi viderebringer.


Virtuel Pro karrieren udvides


Til jer der holder af at skabe sin egen karriere med en virtuel pro, er der guf i vente. Det bliver nu muligt at starte som spiller i et ungdomsakademi, f.eks Barcelonas La Masia. Herfra kæmper du om at blive god nok til en plads på 1 holdet, hvorfra du så kan sælges videre, blive anfører osv.


Ud over at du starter som ungdomsspiller minder denne del ganske meget om det vi kender fra FIFA 12. Hvad mere interessant er, kan man nu blive udtaget til landsholdet og drage med landsholdet til slutrunder mv. EA fortæller endvidere at der arbejdes på at forbedre måden samt mulighederne omkring køb og salg af spillere.


Ny spilmode


Selvom det i FIFA 12 er muligt at lave mange frække finter, så er det sjældent mere effektivt end normalt pasningsspil. I FIFA 13 arbejdes der på complete dribbling, en funktion hvor din spiller konstant har retning mod målet (skal vi holde os i moderne fodboldtermer kan man sige at spilleren er retvendt ;-)) og derfra kan benytte finter til at sætte sine modstandere skatmat. Dette vil EA naturligvis gerne have bliver en del af FIFA 13´s kampe, hvorfor de introducerer en ny spilmode, hvori man kan træne sine færdigheder. Spilmoden hedder Skill mode og er i praksis en række mini-spil, f.eks fodtennis, hvor du i hvert minispil introduceres til en ny skill, som du så skal vise at du er i stand til at benytte dig af. Det lyder umiddelbart som en form for toturial, men da hvert mini-spil afsluttes med en form for “eksamen” og moden derudover giver dig XP og er udstyret med Leaderboards så du kan sammenligne dig med venner og andre spillere, skal der nok være grobund for en ganske sjov og lidt anderledes måde at fordrive FIFA 13 tiden på.


Siden danskfifaliga.dk har i øvrigt samlet en masse interessante oplysninger omkring flere nye tiltag i FIFA 13. Bl.a. kan de berette at det bliver muligt at blive landstræner sideløbende med at du træner et klubhold. Derudover vil kommentatorerne komme med live opdateringer fra de andre kampe i din liga.


Alt i alt virker det til at FIFA 13 får masser at byde på når det udkommer den 27 september.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.