En Nexus-tablet med USB-tastatur og floppydrev? Ja, hvorfor ikke? Når nu Google ikke selv kan finde ud af at løse lagerproblemet på den lille tablet?
Her på Recordere er vi p.t. igang med at teste Googles Nexus 7-tablet, lavet af Asus (en grundig test snart bliver lagt på sitet snart, vi lover!!)
En af de ting, der allerede tidligt i testfasen slog os som værende irriterende, er den manglende lagerplads på Nexus’en, der kun fås i udgaver med 8GB og 16GB lagerplads. Og der er IKKE mulighed for udvidelse af hukommelsen med MicroSD-kort, hvilket ellers havde været oplagt. Det skyldes, at Google forfærdeligt gerne vil have os til at bruge skyen som lagerplads, men så skulle de måske have lagt muligheden for 3G-mobildata ind i tablet’en, til når man ikke lige befinder sig i et WiFi-hotspot.
Hvor mange løser problemet ved at koble en USB-dongle til Nexus’en, har en af udviklerne på det populære udviklerforum xda-developers.com løst problemet på en helt old school-agtig måde. Han har da bare sat et floppydrev til sin Nexus og har hooket den op med en række retro-spil. Så skidt med, at han skal bruge tre disks til blot at høre en enkelt mp3-fil.
Du kan læse den underholdende forumtråd HER.