Forside * Nyheder

Nexus 7 blev lavet på fire måneder

 



Google og ASUS var kun fire måneder om at udvikle og lancere Nexus 7, der ganske vist er baseret på en tidligere tablet-model fra ASUS, men som er både lettere, tyndere og har en bedre skærm.


Det går stærkt på tablet-markedet i disse dage. Der er store brand-satsninger på spil, og store hardwareinvesteringer og partnerskaber bliver kastet rundt for vinden. De fleste var overraskede, da Google besluttede sig for at udgive en tablet i eget navn. Den største grund til overraskelsen var, at beslutningen syntes at komme ud af den blå luft, hvilket fik Microsoft til at panikke og skynde sig at præsentere sin Surface-tablet, en uge før Google I/O startede og Nexus 7 blev vist frem for verden.


Og beslutningen KOM næsten også ud af den blå luft. Googles beslutningen har sin rod i dette års CES-messe i januar, hvor der kom så mange tablets, at selv ikke Recordere kunne nå at dække dem alle sammen. Ud af dette tablet-virvar, fik Google-folkene specielt øje på en ASUS-tablet på 7 tommer, baseret på Tegra3.


En måned senere mødtes to af Googles udviklingschefer for Android med ASUS’ ledelse i Taipei for at diskutere muligheden for at lave en speciel Google-tablet baseret på ASUS-hardware. Og det endte med en tablet, der var en videreudvikling af ASUS-modellen. Ifølge Engadget, der har talt med Googles udviklingsdirektør for Android, Patrick Brady, var Google meget opsatte på at få tablet’en ned under 350 gram i vægt og under 11 mm i tykkelse. Det lykkedes.


Google insisterede også på, at der skulle være tale om et IPS-display i HD. Det lykkedes også.


Du kan læse hele interviewet hos Engadget. Recordere er i øjeblikket igang med at teste Nexus 7, og der dukker en test op formentlig senere i denne uge.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.