Tidlige 3D-print af iPhone-modeller demonstrerer at Sony-stilen (tv) gør telefonen mindre og mere enkel..
Opdateret kl. 01:30
Apple beskylder Samsung for at kopiere for meget, men nye billeder viser at Apple lod iPhone inspirere af Sonys design.
På mandag starter den amerikanske retsag, imellem Apple og Samsung, ved US District Court i San Jose. En stor del af sagen handler om, at Apple beskylder Samsung for at benytte et design til smartphones og tablets, der ligger for tæt op af Apples.
Men allerede nu er dele af sagens akter tilgængelige, og de afslører at Apple selv kiggede Sony over skulderen i forbindelse med design af iPhone. Det fremgår af interne Apple-dokumenter som Samsungs advokater har indgivet til retten. Det skriver computerworld.dk.
Via dokumenterne vil Samsung argumentere for, at det er helt normalt at man finder inspiration i andres design, og at Apple selv gør det samme.
Dokumenterne giver samtidig et indblik i dele af Apples designmæssige tanker, ideer og forsøg, over næsten et helt år, før første iPhone kom på markedet.
Billederne her er lavet af Apples designere til internt brug, og er ikke af Sony selv.
Jobs: Hvad ville Sony gøre?
Steve Jobs så op til Sony. Det har vi hørt om ved andre lejligheder, men det fremgår også af dokumenterne, fortæller computerworld.dk. Undervejs i designprocessen til første iPhone bad Jobs sine designere besvare spørgsmålet: “Hvad ville Sony gøre?”
Samsung fremlægger disse renderinger, der viser en Sony-telefon der ligner designet af dagens iPhone 4 / 4S. Billederne er Apples egne interne, men Samsung vil vise hvordan Apple prøvede at designe produkter der kunne opfattes som et fra Sony. Ved at benytte design-ideer som Sony brugte.
Blandt dokumenterne er også en email sendt i 2006, fra Richard Howarth i Apples design-team til chef-designeren Jonathan Ive. I emailen diskuterer de billeder fra designeren Shin Nishibori, der betegnes som havende “Sony stil”.
Richard Howard fortæller om designet at: “Han (designeren) er i stand til at nå til et produkt, der ser mindre ud og har en meget pænere form, som samtidig er bedre at holde op til øret og i lommen,”
Det skal dog bemærkes at dette “Sony-design” her ikke ligner nogen eksisterende Sony-telefoner.
Samsungs dokument med “Sony-billederne” kan læses her
Billederne her er lavet af Apples designere til internt brug, og er ikke af Sony selv.