Forside * Nyheder

Philips og LG danner Smart TV alliance


 


Nu forsøger de to producenter LG og TP Vision (Philips TV) at lave en fælles sæt standarder for Smart TV.


Sidste år, i forbindelse med IFA-udstillingen i Berlin, lovede LG og Philips at gå forest med en indistristandard for Smart TV, og nu er de klar med den alliance der skal stå bag. Det skriver Engadget.


Bag Smart TV Alliance står LG og TP Vision. Sidstnævnte har købt Philips TV-division, og producerer nu Philips TV under licens.


Alliancens mål er at opbygge et økosystystem for TV-apps, der ikke er proprietært som i dag hvor hver fabrikant har sine egne standarder. Ja, nogle fabrikanter har en endda udgivet flere typer af Smart TV igennem årene.


De mange forskellige Smart TV hindrer udviklingen, da mange indholdsleverandører opgiver at udvikle til alle de forskellige platforme.


Hvis gruppen når i mål, vil det nye Smart TV bygge på gængse standarder som HTML5.


I den oprindelige annoncering sidste år var Sharp også nævnt som en partner i alliancen, men de er ikke omtalt her. Meddelelsen fra LG og TP Vision fortæller dog at japanske producenter også ventes at tilslutte sig, og der kan Sharp være iblandt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.