Den skulle først have været afsløret om få dage på Google I/O. Men allerede nu lækker informationerne om Nexus 7 tablet.
Her den 27. juni åbner Googles årlige udviklerkonference kaldet Google I/O 2012. Det var ventet at Google ville benytte den lejlighed, til at lancere deres Google Nexus tablet.
Men nu er de første billeder og informationer lækket via Gizmodo i Australien. Der er angiveligt ikke tale om rygter, men om informationer fra et internt undervisningsdokument, som ved en fejl lækkede til offentligheden.
Dette vil Google Nexus 7 indeholde:
- Google Nexus 7 er en 7″ tablet.
- Den har IPS display med skærmopløsningen 1.200×800 pixels.
- CPU er en quad-core Tegra 3 på 1,3 GHz
- Grafikdelen er en NVidia GeForce 12-core GPU
- Der er 1 GB RAM og 8/16 GB flash
- NFC mobilbetaling
- 1,2 Mpixel front kamera
- Android 4.1 (Jelly Bean) OS
- Op til 9 timers batteritid
Den produceres af Asus for Google. Priserne i USA bliver hhv. $199 og $249, hvilket svarer til priserne på Amazon Kindle Fire.
De danske priser kendes ikke endnu. Men det tyder på et prisniveau på omkring 1600 kroner for den lille og 2000 kroner for den store.
Recordere.dk dækker Google I/O i San Francisco, og vender tilbage med mere nyt i forbindelse med den officielle lancering.
Opdatering, læs også:
Så er Nexus 7 her
Vi har prøvet Nexus 7