HTC vil ikke stå tilbage for Apple og Microsoft, når det gælder om at få deres smartphones til at forbinde sig til diverse hardware. Derfor har de nu lanceret HTC Connect, et nyt partnerprogram.
HTC Connect-certificerede enheder lige fra forstærkere over aktive højttalere til TV-apparater vil kunne streame lyd og video trådløst fra HTC-smartphones. Den første smartphone fra HTCs side, der kommer til at understøtte dette er HTC One, der via en software-update kommer til at indgå i dette økosystem.
Den første partner i programmet er Pioneer. HTC Connect bliver en del af firmaets 2012-sortiment af bl.a. receivere. Idéen med HTC Connect er nemlig, at HTC-smartphones vil kunne benytte sig af en række forskellige forbindelsesmuligheder, og er altså ikke låst til noget bestemt hardware.
På HTC One er det DLNA, der benyttes, men HTC siger, at også Bluetooth og NFC vil kunne blive benyttet til at skabe trådløse AV-forbindelser med i fremtiden, under HTC Connect-programmet.