Beep-udstillingen gør klar til at udvide i år, og vil nu også byde på en udstilling for high-end stereo og surround.
Beep 2012 udvider, med et område for high-end audio og surround. Dermed får de danske hi--fi distributører flere muligheder for eksponering på Beep-messen i Bella Center.
Hi-Fi udstillerne får to dedikerede områder på samlet 344 m2 inde i Bella Center, og herefter kan de besøgende gå videre til Hotel Crowne Plaza, hvor der vil være eksklusive lytterum.
Lytterummene er hotellets egne værelser, der tømmes for møbler og indrettes af den enkelte hi--fi udstiller. Værelsets design leverer god akustik, så de besøgende får en klar og præcis lydoplevelse.
Hotel Crowne Plaza ligger forholdsvis tæt på Bella Center, og Beep 2012 sørger for transport af gæster til og fra hotellet, inden for messens åbningstider lørdag og søndag.
Entré og transport til Hotel Crowne Plaza er betalt, når billet til Beep 2012 er indløst.
Beep 2012 forventer et besøgstal på 20.000. Messen afholdes i samarbejde med TV 2 i Bella Center d. 16. – 18. november 2012.
Interesserede udstillere kan kontakte Morten Engmark på mobil +45 2175-8111 eller mail [email protected]