Anbefalinger er tilsyneladende stadig det nye sort. Ud over medier som Recordere, der fra tid til anden anbefaler apps til læserne, er der et hav af websites, der fortæller om apps til alle platforme og indenfor alle kategorier.
Det synes Facebook ikke, de kan sidde overhørig, så de har netop lanceret Facebook App Center, der giver dig App-anbefalinger, baseret på, hvad dine venner bruger. I stedet for at søge i Google Play eller Apples App Store, vil Facebook have dig til søge hos dem, for på den måde også at kunne blande deres egne Facebook-apps med ind i mixet. Windows Phone-apps er endnu ikke en del af tjenesten.
Til at starte med har Facebook selv udvalgt 600 apps, der tilsyneladende udgør eliten indenfor apps, men ifølge firmaets egne guidelines kan alle og enhver med en app, der opfylder Facebooks optagelseskrav, få den med på listen.
Facebook App Center er både tilgængelig på Facebook på computeren og smartphones.