Er du kunde hos Canal Digital, og har du et 3D TV, så er det søndag at EM-finalen kan opleves i 3D.
For første gang sendes EM-finalen i fodbold i 3D. TV 2 tager den nye teknologi i brug i samarbejde med Canal Digital Danmark.
“Det er første gang, at det kan lade sig gøre at sende en EM-finale i 3D, og den mulighed for at give danskerne en helt ny og spændende tv-oplevelse kan vi ikke sige nej til. Vi forventer, at 3D-udgaven af kampen vil give danskerne en fornemmelse af at være endnu tættere på kampen. Og så håber vi selvfølgelig på, at Danmark er med i finalen, så oplevelsen kan blive endnu større hjemme i stuerne”, siger Lars Esben Hansen, teknisk chef på TV 2.
Alle kunder hos Canal Digital Danmark har adgang til at se TV 2s signal fra EM-kampen imellem Spanien og Italien i 3D. Det kræver at man har en HDTV-boks og en fladskærm, der kan vise 3D. TV 2s 3D-signal fra EM-finalen vil være at finde på kanalplads 164.
Canal Digital er den eneste danske TV-distributør der transmiterer finalen i 3D. Det er søndag aften, med optakt fra kl. 19:35