1080p-skærm til smartphones ryger ud fra fabrikkerne i løbet af efteråret.
LG er klar med den ultimative skærm til din næste smartphone – med hele fem tommer og fuld HD-opløsning.
Glem alt om de nuværende smartphone-skærme med 720p HD-opløsning. Alle og enhver ved, at der kun er én rigtig HD-opløsning og den er på 1920 x 1080 pixel.
Netop sådan en smartphone-skærm er LG Display på trapperne med. Den er 5-tommer stor, har 16:9-opløsning og en detaljegrad på hele 440 pixel per tomme. Til sammenligning kan Apples iPhone 4/4S-mobiler “kun” præstere en 326 pixel per tomme.
LG fortæller, at skærmen kan leveres i løbet af andet halvår, og at man forventer sig store ting af den ude i asien, hvor bærbare gadgets på fem tommer allerede er umådeligt populære.
Hvis du glæder dig til at kunne se video i 1080p HD-opløsning på farten, så start opsparingen nu, og nap en smartphone med LGs skærm senere på året.