Volkswagen præsenterer i år en ny Golf Convertible, udstyret med et helt nyt Dynaudio Sound System.
Vi har ingen billeder af lydsystemet endnu, så I må nøjes med et billede af selve bilen. Der er tale om den ny Golf GTI Convertible som blev præsenteret på biludstillingen i Geneve for nogle måneder siden.
Det bliver muligt at få bilen med et nyudviklet lydsystem fra Dynaudio som tilbehør (på udvalgte markeder).
Lydsystemet består af 8 højttalere nøje placeret i kabinen, dertil en subwoofer. Det hele trækkes af en 600 watt digital forstærker. Højttalerplaceringerne udgør dobbelte to-vejs højttalersystemer, et til forsæderne og et til bagsæderne.
Der benyttes Dynaudio softdome diskanter og MSP mellemtone- og basenheder. Alt ballanceret i forhold til bilens interiør, styret igennem en DSP (digital sound processing) enhed.
I følge Dynaudio sætter hele anlægget nye standarder for lydsystemer i Golf-klassen af biler. Denne udgave er dog heller ikke helt billig. Selve bilen koster omkring 650.000 kroner på danske plader, dertil kommer lydsystemet hvis pris ikke er oplyst.