Slut med Google Maps på iOS devices
Alt tyder på at Apple er klar med deres egne 3D kort til iOS 6, der forventes klar til efteråret.
Det er det amerikanske site 9to5mac.com, der ifølge pålidelige kilder har oplevet den nye kort applikation. Apple har altid selv ejet retten til kortapplikationen, men har brugt Google Maps backend som præsentationslag. Men efter at Apple har købt virksomhederne Placebace, C3 Technologies og Poly 9, kan nde u selv levere ret så avancerede 3D kort til iPad, iPhone og iPod touch.
C3’s kortteknologi har indtil nu ikke haft Street-View som vi kender fra Google Maps, men det skulle der være lavet om på efter Apple overtog virksomheden.
Til gengæld skulle C3’s 3D funktionalitet slå Google Maps på alle områder.
Videoen viser C3’s kortdemo fra Hoover Dam
iOS6 vil sikkert blive præsenteret på Apple’s World Wide Developers Conference i juni, og som altid vil et betaprogram være muligt for udviklere.
Kilde: 9to5mac.com