Samsungs bøjelige skærme er nu klar til masseproduktion, og ordrerne vælter ind, siger bestyrelsesformanden for Samsung Electronics.
Vi tager imod kæmpe ordrer, siger bestyrelsesformanden for Samsung Electronics – leverancerne starter i løbet af efteråret.
Vi har set Samsungs bøjelige skærme på CES-messerne de sidste par år, men nu er teknologien endelig klar til at komme ud i den virkelige verden.
Det er i alt fald hvis vi skal tro denne historie fra oled-display.net, der citerer bestyrelsesmanden for Samsung Electronics, Kwon Oh-Hyun, for at sige, ordrerne vælter ind.
“Efterspørgselen fra vores kunder har været ganske betydelig,” siger han
Masseproduktionen går angiveligt i gang i løbet af tredje kvartal i år, og det betyder, at vi kan regne med at se produkter baseret på teknologien lige omkring årsskiftet.
De bøjelige skærme er baseret på OLED-teknologien, er ultratynde og har et meget lavt strømforbrug. Det forventes at OLED-skærme vil erstatte LCD som den mest benytte skærmteknologi indenfor de næste tre år.