Forside * Nyheder

Matador fejrer jubilæum på top 10-liste


Hr. Schwann i ‘Matador’, der nu har ligget på top 10 over de mest solgte tv-serie-dvd’er i 100 uger


 


Selvom Matador-serien efterhånden har mange år på bagen, kan den stadig sætte nye rekorder på DVD.


Selv om det efterhånden er 34 år siden, at Lise Nørgaards populære tv-serie ?Matador? havde premiere på DR, fortsætter Laura, Maude, bankdirektør Varnæs, Ingeborg, hr. Schwann og alle de andre fra Korsbæk med at imponere og sætte rekorder.


Fredag har ?Matador?-folkeboksen med samtlige 24 afsnit på dvd været blandt de 10 mest solgte tv-serie-dvd?er i Danmark i præcis 100 uger på brancheorganisationen IFPI?s officielle hitliste, og det er helt usædvanligt. ?Matador? fejrer ?jubilæet? på femtepladsen, men så sent som i sidste uge var ?Matador? nummer et.


 



Familien Skjern fra ‘Matador


 


Det er DR Multimedie og Sandrew Metronome, der har udgivet og stået for distributionen af boksen, og ?Matador? er uden sammenligning den bedst sælgende danske tv-serie nogen sinde.


Den seneste opgørelse viser, at der i april 2012 var solgt 3.621.000 dvd?er med serien i Danmark. På hver dvd er der to afsnit. Derudover var der frem til 2005, hvor vhs-båndene havde deres storhedstid, solgt cirka en million vhs-bånd med serien.


 



Laura og Maude i ‘Matador’, der nu har ligget på top 10 over de mest solgte tv-serie-dvd’er i 100 uger.


 


Lise Nørgaard håber de skåler


?Det var der da ingen af os, der kunne have regnet med, da vi sendte første gang i 1978. Jeg håber, at Erik Balling i sin himmel får et signal og kan skåle med Henning Bahs, der også var årsag til, at hele regiet blev så fantastisk,? siger ?Matador?s hovedforfatter Lise Nørgaard og hentyder dermed til seriens nu afdøde instruktør og scenograf.


Det sjove med ?Matador? er, at salget af serien er taget til, efterhånden som årene er gået. Det tog 27 år at sælge den første million vhs-videoer, mens det har taget otte år at sælge 3,6 millioner dvd?er. Dertil skal lægges salget i Norge og Sverige.


 


Kilde: DR

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.