Forside * Nyheder

Krisen får os til at høre mere radio derhjemme


Her bliver der lyttet udendøre, men det er faktisk inden for hjemmets fire vægge, at vi hører mest radio.


 


På trods af flere MP3-afspillere, flere smartphones og andre muligheder for musik, så hører vi mere og mere radio i hjemmet.


Det kan godt være, at danskerne har fået flere MP3-afspillere de seneste år, og at flere radiostationer har lanceret en såkaldt radioapp, så man kan høre radio alle vegne på sin smartphone.


Men trods den udvikling lægger danskerne en stadig større andel af deres radiolytning derhjemme. Det viser en opgørelse, som DR Medieforskning har lavet.


Hvor det i 2011 var 54 procent af al radio, der blev hørt inden for hjemmets fire vægge, har det været 57 procent i de første fem en halv måned af 2012.


?Selv om det er svært at afklare, om det holder 100 procent, er der ingen tvivl om, at noget af udviklingen kan forklares med konjunkturerne. En øget arbejdsløshed kan også aflæses i andelen af radio, vi hører derhjemme. Hjemmelytningen er steget mest blandt de 40-59-årige mænd,? forklarer medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.


Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal er ledighedsprocenten i hvert fald steget for de 40-55-årige det seneste år.To timer og 27 minutter om dagen


Der var i alt 3.907.000 danskere, som lyttede til DR Radio i uge 20. Det svarer til 82,8 procent af den danske befolkning over 12 år. En gennemsnitlig DR-lytter lyttede to timer og 27 minutter til DR Radio pr. dag i sidste uge. DRs lytterandel var 75,7 procent.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.