Rygterne har svirret i et stykke tid, men nu mener The Wall Street Journal at den er god nok: Næste iPhone kommer med en større skærm.
Selvom det endnu er på rygte-plan, så tyder mere og mere på at Apple har besluttet sig for en større skærm på den næste iPhone. Rygterne har svirret på sites for Apple-nyheder i et stykke tid nu, men har i dag fået nyt brænde på bålet.
For nu bekræfter kilder overfor den sædvaneligvis velunderrettede avis The Wall Street Journal at den er god nok. Apple er begyndt at lægge ordrer hos skærmproducenterne til den næste iPhone, og der er tale om skærme på mindst 4″ i diameter. Alle de nuværende som tidligere iPhones benytter skærme på 3,5″
Selve produktionen af skærme går igang i næste måned, men den nye iPhone får vi først at se til efteråret. Hvornår ved ingen, men den dukker typisk op sammen med et nyt iOS operativsystem. Da iOS typisk er i beta i et par måneder, så kan frigivelsen af iOS 6 i Beta være en rettesnor.
Spor af en tidlig iOS 6 er begyndt at dukke op, hvilket kunne indikere en ny iPhone i det tidlige efterår.
Opdatering: Nu har andre kilder også bekræftet den større skærm på 4″ overfor Reuters