Værsgo. Vi har samlet lidt forskellige aprilsnar fra teknik- og AV-verdenen herunder.
Vores egen aprilsnar her på recordere.dk i 2012 var den om BeOLED TV’et, verdens første kommercielle OLED fra Danmark. Men andre har selvfølgelig også været på spil i dag.
Her er et udvalg.
Sådan åbnes den nye iPad – ikke.
iFixit blev senest kendt, da de adskilte en af de nye iPad, før de kom på gaden. Her viser de en alternativ metode (prøv den ikke hjemme).
Offline YouTube
YouTube tilbyder nu DVD-abonnement, så de mange timers video kan ses offline. Det hele organiseret i ganske store DVD-bokse efter emner.
Sony VAIO Q
Kan det ikke blive småt nok. Hvad med en Sony VAIO Q Ultrabook, med en 3.66GHz quad-core Core i9 computer på størrelse med en 50-øre?
Microcomputeren kommer med 8GB RAM, 2 stk. 128GB SSDs i mirror (RAID 0), og et AMD Radeon HD 6650M grafikkort som driver displayet på 1.25″ x 0.75″ i ægte 1080p 3D (der kan man da tale om Retina!).
Google Map for gamle 8-bit konsoller
Hvad med Google Maps for gamle Nintendo og PlayStation konsoller, dem med dårlig grafik og få farver. Google har fundet en løsning.
Canal Digital og Viasat får konkurrence fra YouSee.
Kabel-TV giganten starter nyt satellit-tv selskab YouSat, kunne hjemmesiden digitalt.tv berette.
Smartphone App lytter på andres samtaler
Politiken havde nyheden om at en ny smartphone App kunne lytte på samtaler fra andres telefoner i nærheden, via bluetooth.
IKEA tilbagekalder
Ok, det er lidt en tilsnigelse af kalde denne for teknik. Der er ihvertfald ingen elektronik indvolveret.
Men IKEA i Australien tilbagekaldte i dag alle de venstre-drejede unbraconøgler. De skulle have været leveret som højre-drejede. IKEA undskylder, og lover at de kan ombyttes i butikkerme.
Øvrige
Hjemmesiden godpaaske.dk har samlet de fleste aprilsnar fra Danmark. Også alle dem der ikke handler om teknik og AV.
Er du stødt på flere ?
Har du mødt flere fra teknikkens verden, så skriv en kommentar herunder.