Forside * Nyheder

PlayStation 3 satser mere på streaming


Sony vil have flere streamingtjenester ind på PlayStation 3. Amerikanerne har nu fået adgang til Amazon Instant Video.


 


Sonys efterligner Microsofts strateg med at tilbyde apps og streamingtjenester i stuen. PlayStation 3 har netop fået Amazon Instant Video i USA.


I sidste uge kunne vi berette, at Xbox 360 nu bruges mere til streaming af film, tv-serier og musik end til gaming. Microsoft har forvandlet sin spillemaskine til et bæst af et underholdningscenter (I alt fald I USA og Storbritannien) og nu følger Sony trop.


Amerikanerne har netop fået adgang til Amazon Instant Video på deres PlayStation 3-maskiner I USA, og det har fået websiden TheVerge.com til at tage en snak med Jack Buser, der er Senior Director of PlayStation Digital Platforms.


Han fortæller, at PlayStation-brugere kan se frem til et væld af nye apps og tjenester.


“Du vil se os gå efter den slags tjenester, som vores brugere efterspørger? Den slags indhold og tjenester, der giver mening I forhold til vores publikum,” siger han.


Det betyder blandt andet Hulu Plus, Netflix og Vudu for amerikanerne. Hvad de betyder for os herhjemme i Danmark? Ja, det er endnu usikkert.


TheVerge.com spørger også indtil, om Sony kunne finde på at samarbejde med kabeloperatører og tilbyde TV over IP. Svaret fra Buser: “Du skal aldrig sige aldrig.”

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.