Forside * Nyheder

Motorola RAZR MAXX giver længste taletid

 


 


Er du også træt af smartphones der knap nok holder en dag på en opladning, så er Motorola RAZR MAXX måske lige dig.


Motorola gør klar til en europæisk lancering af RAZR MAXX, smartphonen med den bedste batteritid (uanset mærke).


Fra maj måned bliver RAZR MAXX tilgængelig i Europa og mellemøsten. Der er tale om en Android smartphone med en pæn portion “wow” faktor, dertil et batteri der bare holder og holder, som Duracel-kaninen ville sige det.


For med en taletid på op til 17,6 timer på en opladning, så holder denne sag fra Motorola strøm længere end alle øvrige smartphones på markedet.


Motorola RAXR MAXX er udstyret med en dual core 1,2 GHz processor og 1 GB RAM. Den er 8,99 mm i tykkelse, og kommer med et hus lavet af kevlar fibre, med gorillaglas fra Corning og en 4,3″ Super AMOLED skærm.


Telefonen kommer med indbyggede funktioner, der kan vække applikationer og opgaver baseret på ting som: Tidspunkt, placering, batteri-niveau mm. Eksempelvis er det muligt automatisk at sætte telefonen på lydløs når du opholder dig et bestemt sted, skrue op for fuld volumen når chefen ringer, eller sænke lysstyrken i displayet når batteri-niveauet er lavt.


Telefonen har også Motorola MotoCast, en app der åbner en verden af streaming og downloaded indhold. Hent indhold fra hjemme- og arbejdscomputer direkte bed på telefonen. Dokumenter, billeder, musik mm. kan være tilgængelig altid alle steder fra. Det er ikke nødvendigt at huske at uploade tingene først, de kan bare tilgås fra smartphonen også.


Prisen i Europa kendes endnu ikke, ligesom Motorola heller ikke oplyser om den bliver tilgængelig i Danmark.


 


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.