Forside * Nyheder

Microsoft fremtidssikrer den næste Xbox


Den kommende Xbox bliver angiveligt udstyret med hele 16 processorkerner.


 


Microsoft gør hvad firmaet kan for at sikre, at den næste Xbox vil kunne opfylde udviklernes og forbrugernes krav mange år ud i fremtiden.


Det er næsten ikke til at tro, men det er snart syv år siden at Xbox 360 blev afsløret for omverdenen. Siden da har spillemaskinen fået en del forbedringer, både hvad gælder hardware og software, men den grundlæggende arkitektur er den samme.


Og Xbox 360 er stadigvæk en yderst populær maskine med over 66 millioner solgte eksemplarer, et velfungerende onlineunivers og et stadigt voksende antal indholdstjenester.


Men før eller siden skal maskinen erstattes af den næste generation, og skal vi tro magasinet Xbox World, så gør Microsoft alt for at sikre, at den næste Xbox også vil være i stand til at levere en god oplevelse mange år ude i fremtiden.


 


1…2?3?16!


Betyder det, at den næste Xbox skal understøtte 4K-opløsning, nye surround-standarder og svimlende 3D-grafik? Mon ikke. Det forlyder i alt fald, at Microsoft udstyrer udviklingsmaskiner med IBM PowerPC-processorer med hele 16 kerner.


Disse udviklingsmaskiner skal simulere ydelsen af den endelige maskine, og softwareudviklere bruger dem til at lave spil uden at have en færdig Xbox at teste dem på.


Den nuværende Xbox 360 har blot tre processorkerner, og mange nyere computere i dag har blot fire kerner at rutte med. Jo, du kan finde maskiner med otte processorkerner, men der er langt i mellem software, der rent faktisk kan udnytte den megen maskinkraft.


Det er i dag svært for os at forestille sig, hvordan et spil eller en videotjeneste skulle kunne bruge 16 processorkerner, men engang havde en vis prominent softwareudvikler også svært ved at se, hvorfor pc?en skulle have mere end 640 kilobyte hukommelse.


Skal vi tro rygter i branchen, så bliver den næste Xbox afsløret næste år, i 2013.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.