Forside * Nyheder

Her er quadcore-processoren i Galaxy S3


Samsungs nye quadcore-chip leverer masser af ydelse med lavt strømforbrug, lover elektronikgiganten. 


 


Samsung har afsløret sin Exynos 4 Quad-chip, der sidder inden i den kommende Galaxy S3-mobil. Følg afsløringen live på torsdag klokken 20.00 her på Recordere.dk.


Vi ved at Samsung Galaxy S3 afsløres i London den 3. maj, og nu ved vi også hvad det er for en processor, der driver maskineriet. Samsung har nemlig officielt lanceret sin Exynos 4 Quad-chip.


Der er tale om en quadcore-processor med fire Cortex A9-kerner, der hver arbejder med 1,4 gigahertz. Skal vi tro koreanerne, så er den nye chip et absolut fartmonster mens at strømforbruget er sænket med 20 procent i forhold til Samsungs eksisterende Exynos-processorer.


Exynos 4 klarer 1080p-video med 30 billeder per sekund, både optagelse og afspilning, og chippen har også indbygget billedforbedrende kredsløb og understøttelse for HDMI 1.4.


Samsung har officielt afsløret processoren for at vække interesse hos potentielle kunder som HTC, Sony og hvem ved, måske Apple.


Vi ved, at Samsung Galaxy S3 også er udstyret med en gigabyte hukommelse og en gigantisk 4,7-tommer skærm med 1280 x 720-pixel opløsning.
 
Følg lanceringen af Samsung Galaxy S3 på torsdag klokken 20.00 her på Recordere.dk


Se Samsungs informationsvideo for den nye chip her forneden:


 


Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.