Microsoft lader naturligvis ikke deres største Xbox 360 succes dø, hvorfor spil nummer 4 er klar den 6. november i år.
At historien om Master Chief fortsætter kommer bestemt ikke bag på os. Halo serien har solgt over 40 millioner spil og har endvidere inspireret til tegneserier, romaner, action figurer mv.
Det er igen Master Chief der har hovedrollen i Halo 4 og kampen går igen mod en fjende så stærk at hele universet er truet. Ud over at spillet lanceres den 6. november, er det sparsomt med oplysninger vi kan bidrage med på nuværende tidspunkt. 343 industries udvikler spillet ligesom de også stod bag de tidligere spil i serien.
Et af de elementer der altid har været fokuseret meget på i Halo, er musikken. Denne gang er ikke anderledes og derfor kan du herunder se en lille film, der kigger lidt på udviklingen af musikken til Halo 4